Henrik Dahl, der er adjungeret professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS (hippiekapitalismens fyrtårn), som hans ven Ole Fogh Kirkeby sidder for enden af, går Dansk Folkeparti ærinde, når han bekræfter det mest overfladiske blik på gårsdagens begivenheder omkring Sandholmlejren, istedet for at iværksætte sit analytiske apparat, som han forhåbentligt har med sig fra dengang han var akademiker, og lader som om, at han kommer med en objektiv analyse af, hvordan folket vil opfatte verden. Men det ville også være mere besværligt, at mobilisere den tænketank af letborgerlige unge, CE(R)VEA, hvori han er placeret på advisory boardet, til at reagere på andet end egen karriereplanlægning. Det er nemlig, hvad man vil kalde en ubehagelig sag for det såkaldte centrumvenstre, som den intet svar har på. “Ingen har nogen som helst sympati for de der samfundsdebatørmiljøer. De har nul sympati. De har ikke fået mere udaf sådan noget vrøvl”, siger Lars-Emil Woetmann og forklarer, at miljøet slås for at befæste sit sammenhold, mere end det slås for at kæmpe mod påståede uretfærdigheder. “Problemet er, at detder miljø er fanget i en forældet segmenttænkning, hvor man får identitet af at forestille sig at vide, hvad folk tænker. Det er noget identitetspolitik, hvor man får sin identitet fra at snakke, og så må man finde nogen at snakke om”.