kastestøv

http://www.u-u-u-u-u.net/

lewn — Tue, 17 Jan 2012 11:27:18 +0000

peger

jeg har læst ti bøger i år

lewn — Tue, 27 Dec 2011 20:39:43 +0000

Jeg har læst ti bøger i år som var virkelig betydningsfulde for mig og samfundet og udviklingen af litteraturen. Det er f.eks. dender fantasy-serie som ligger til grund for a games of thrones-serien, som Nicolaj Coster-Waldau spiller skurk i. 5 * 1000 sider (det var fem). Wåuw. Nogle nye digtsamlinger. Nej, din er ikke med. Og så læste jeg også noget andet, men det var ikke fra i år. Vildt nok.

VREDE

lewn — Fri, 09 Dec 2011 10:34:16 +0000

Udgivelsesfest for JEG ER FLUEN

lewn — Fri, 25 Nov 2011 12:42:04 +0000

For en uge siden udgave KRONSTORKEN jo Jeg er fluen af Thomas Krogsbøl, som vi så idag, fredag fra 20 til 24+, fejrer på MAYHEM. Der vil være musik ved Claus Handberg og Michael Mørkholt (som også har lavet omslaget) plus afspilning af bogens playliste, lissom der vil være øl (gratis: et kvantum i alle tilfælde) – og mulighed for at diskutere f.eks. dether eller dether med forlæggerne eller bare snakke lidt løst og fast og hoppe lidt rundt som en bold. Sige tillykke til Thomas, der har skrevet en digtsamling i top.

Kom! Du er meget velkommen!

Og så ikke et ord til om Bogforum

lewn — Wed, 09 Nov 2011 18:00:35 +0000

Hvad det dog er for en Lyst at have skrevet en Bog! Thi dette er en daarlig og sværmerisk Tale, der da derfor ogsaa sjeldent høres og aldrig har Tidens Stemme for sig, at Tankens Syslen under Arbeidet, at Hjertets Banken i Overveielsens Uro, at det indre Menneskes Rødmen og Blegnen i Anen og Omfavnen, i Søgen og Finden skulde være det Skjønneste. Nei det Skjønne, det Herlige, det Belønnende – og Bogens Betydning kommer først bag efter. Hvad det er for en Lyst at have skrevet en Bog, der ikke skylder en uforklarlig indre Trang sin Oprindelse, og derfor er uvidende om, hvorvidt den passer ind i Verden, ja er undselig og beskæmmet som en syndig Forelskelses tvetydige Vidne, nei! en Bog, der er Frugten af et Fornuftgiftermaal mellem Forlægger og Publikum, skreven som Forlæggeren vil have det og som Tiden fordrer det, en Bog, hvis Tilblivelse blev vitterlig for Alle ved betimelig Tillysning, en Bog, for hvem Kritiken allerede har en Goldamme i Beredskab, en Bog, der udgives i det beleilige Øieblik til Gavn for Alle: for Forfatteren, Forlæggeren, Bogtrykkeren, Bogbinderen, Anmelderen, Læseren.

Naar man vil udgive en Bog, bør man først betænke, paa hvilken Aarstid den skal udkomme. Aarstiden er af uhyre Vigtighed. I denne Henseende ere alle de viseste og bedste Mænd enige om, at Nytaar er Øieblikket; thi det gjelder om Bøgers Udkommen ved Nytaarstid, hvad Holophernes siger om Slaget paa Patrontasken: uden dette giver jeg ikke en Pibe Tobak for det Hele.

Naar man vil udgive en Bog, da forvisser man sig dernæst om, at man vil gavne. Til den Ende spørger man en Forlægger, eller et philosophisk Hoved eller sin Barber eller en Forbigaaende om, hvad det er Tiden fordrer. I Mangel deraf hitter man selv paa Noget, hvorom man ikke glemmer at sige, at det er Det, som Tiden fordrer. Der er nemlig ikke givet Enhver Sjelsstyrke til at forstaae Tidens Fordring, saa meget mindre som det kan synes den Tvivlsomme, at Tidens Fordring er mangfoldig, og at Tiden, skjøndt een, har ligesom Maren Amme flere Røster.

See alt Dette haver jeg gjort, og derfor overrækker jeg glad min i enhver Henseende særdeles elegante og nitide Nytaarsgave til et høistæret Publikum. Jeg har Intet forsømt for at turde smigre mig med, at den vil komme Læseverdenen og fornemlig enhver Familie, der festligholder Jule- og Nytaarsaften, beleilig, da den i alle Maader vil kunne tjene som en smagfuld Præsent, der endog vil kunne anbringes paa Juletræet selv ved Hjælp af en Silkesløife, der er anbragt i det forgyldte Futteral.

(…)

Fra NICOLAUS NOTABENES Forord (SKS.DK)

Litteraturen er ikke blevet en begivenhed, den er fortsat en klump.

lewn — Thu, 09 Jun 2011 14:42:50 +0000

Mikkel Thykiers diagnosticering af litteraturen som begivenhed i ”Over for en ny virkelighed”, at den enkelte bog forsvinder hurtigere end fanden får sko på, og den derfor er blevet løsrevet fra det fælles, nok noget i retning af den ofte omtalte borgerlige offentlighed plus at denne offentlighed qua sin manglende forbindelse til litteraturen ikke længere forstår den, fordi de æstetiske skred (fremgang!) i litteraturen ikke er sevet ind (dvs. ned). Offentligheden er simpelthen for træg.

Som sådan dur det ikke længere at skrive litteratur, der forestiller sig, at den skulle have et ærinde til fordel for det fælles bedste. Litteraturen må tage vilkåret på sig, og derfor udfoldes i partikulære rum, hvor inventaret (gode forfatter + kloge læsere + fede bøger + selvbevidste oplæsninger + smarte tidsskrifter) er opdateret (og selvproducerende), dvs. i stand til at kunne følge med tiden. Det er der en vis sandhed i.

Men problemet er, og der er et problem, at litteraturen fortsat er en klump. Selv MT reproducerer klumpformationen ved den bestemte form ental: litteraturen = klumpen. Klumpen er en udifferentieret masse, hvis eneste egenskab er kvantitativ – hvor stor er klumpen, hvad er massefylden (og dermed: hvor stor tyngdepåvirkning har den på den anden klump, offentligheden)? Lissom spørgsmålet bliver: hvor stor del af klumpen udgør det enkelte værk? Klumpformen hænger sammen med bogens karakter af at være et kapitalobjekt, og som sådan er det i denne egenskab, at de litterære institutioner behandler den. Det store forlag er interesseret i at klumpen bliver så stor som muligt (som kapitalgenerator), anmelderne i, at opsuge så meget af den, så længe den kan virke til at gøre deres egen klump (pressseklumpen) så stor som mulig, litteraturstøtten i at offentlighedspåvirkningenen maksimeres (for legitimitetens skyld),bogskrivningen som profession osv.

Det er med andre ord lige meget, hvordan klumpen virker, bare den virker.

Modstrategien bliver tilsvarende at opløse klumpen, dvs. differentiere den, og som sådan udskille et stykke af klumpen, omprogrammere denne mindre klump til en maskine, der virker på en bestemt måde. Når dette sker i et tilpas stort omfang, vil litteraturen blive en maskinpark, men en park, der har mange forskellige funktioner. En sådan bevægelse håber jeg på kan iværksættes, hvis jeg skal mene noget på et generisk niveau.

fra en teenager til en anden

lewn — Wed, 08 Jun 2011 19:28:01 +0000

Stefan K. skriver om Mikkel Ts “Over for en ny virkelighed” på sin blog:

“Det er flot formuleret, men forbliver en smule infantilt, naivt om man vil. Noget man ikke kan gå i dialog med, og dialogen er vel det, han vil, eller hvad”

og citerer Mikkel:

“det kritiske niveau i aviser og litterære tidsskrifter, selv dem der reklamerer mest for deres litterære interesse, er på så lavt niveau, at det er umuligt at forholde sig til det.”

(og det samme kunne man vel sige om det her refererede blogindlæg og sikkert også dette)

og konkluderer:

“Men ak og ve, ingen gider at gå i dialog med en en forurettet teenager, som tror at hele verden er på nakken af ham eller hende. Den verden, og den virkelighed findes desværre ikke. Kun i teenagerens eget hoved.”

…

Jeg hørte lige noget radio om en nyopførsel af Snehvide på Den Jyske Opera, hvor eventyret havde fået det tvist, at det her ikke er den onde stedmoder, der fortaber sig i spejlet, men Snehvide der i denne konfiguration iflg. komponisten er blevet castet som en rigtig teenagebitch, et forkælet lille forbrugersvin, der kun var optaget af sig selv og sit oprør mod alt og alle, for sådan er teenagere, som enhver far til et par teenagedøre jo kender alt til. Teenageren er selvoptaget og i sine følelsers vold(♠), det er det, oprøret er udtryk for. Så behøver man heller ikke tage det så alvorligt. At børnene foragter vores røvsyge parcelhus-bo-bedre-politiken-rutine med dertilhørende ansvarstagelse i form af stemmeafgivning på et parti et par gange i årtiet; det er bare led i en undersøgelse af egen identitet, ingen grund til at tage det alvorligt, de skal nok lære at makke ret, falde til patten og blive alvorlige samfundsborgere(♣). Teenagebitchens virkelighed findes ikke. Det er rart.

♠: lidt lissom digtere

♣: og detder med at ville rede hele verden, det er også bare en fase.

Fritænkeren Levinsen skriver lige lidt om den gode stemning på krimimessen

lewn — Thu, 14 Apr 2011 16:53:49 +0000

“den fredfyldte krimistemning viser, i hvor høj grad kunstnere i nogle tilfælde får fremmet deres gode egenskaber ved at skabe for et frit marked.

Og dermed også er mentalt og materielt langt fra det nid og nag og statusræs, som den demonstrative offermentalitet der ind imellem præger de dele af litteraturen, hvor man skal bruge tid på at intrigere og kæmpe om de samme begrænsede støttemidler, udvalgspladser, magtpositioner og så videre.

Digteren Mikkel Thykier har ligefrem netop udgivet et helt lille manifest om, hvor på samme tid uretfærdigt og lækkert og kreativt det er at være overset.”

Kronstork indgår samarbejdsaftale med Gyldendal

lewn — Fri, 01 Apr 2011 11:37:59 +0000

Se: www.kronstork.dk/blog

Den grønne bog

lewn — Tue, 22 Feb 2011 11:31:28 +0000

Den grønne bog, 1. del

Den grønne bog, 2. del

Den grønne bog, 3. del