kastestøv


Min komplekse litteratur
24 januar, 2011, 4:48
Arkiveret i: blogroll

Min komplekse litteratur er en avanceret undersøgelse af undertrykkelsesmekanismer og stedernes betydning for oplevelsen af identitet.

Min komplekse litteratur arbejder på flere niveauer.

Min komplekse litteratur er naturligvis lidt kedelig men det er meningen for at læseren kan blive sig bevidst om sin egen væren til stede i rummet, lige her, lige nu.

Min komplekse litteratur gør op med narrative skemaer, hvori der er indlejret et kapitalistisk værdisystem, og sætter istedet en seriel komposition, hvor værdisætningen er overladt til læseren, dig.

Min komplekse litteratur har en ustabil udsigelse, jeget er ikke sig selv længe af gangen.

Min komplekse litteratur er interesseret i etiske, ikke moralske, spørgsmål.

Min komplekse litteratur lægger op til flere forskellige tolkninger, der måske ikke alle er lige gyldige.

Min komplekse litteratur stræber efter at nå den forudsætningsløse læser. Når det ikke lykkedes, så er der mange årsager til det, men en af årsagerne er, at det kan være svært for den forudsætningsløse læser at forstå, at min komplekse litteratur kræver tålmodighed, at gevinsten, de fine små indsigter, ikke kommer sådan automatisk.

Min komplekse litteratur er udstyret med et patriarkalsk blik og kigger vurderende på læserens kneppeværdi.

Min komplekse litteratur producerer store maver.

Min komplekse litteratur underminerer bogen som medie og institution.

Min komplekse litteratur virker frigørende, indirekte, effekten som ringe i vandet.

Min komplekse litteratur er ironisk, men kun på overfladen. Når man dykker længere ned vil læseren opleve stærke følelser og møde store spørgsmål.

Min komplekse litteratur bruger selve sprogmaterialet til at skabe den koheræns, som i mere primitiv litteratur skabes ved opfyldelsen af genreskemaer.

osv.


En kommentar indtil nu
Skriv en kommentar

Det er deeply true.

Kommentar af Olga




Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s



Follow

Get every new post delivered to your Inbox.