Arkiveret i: blogroll
Jeg har læst ti bøger i år som var virkelig betydningsfulde for mig og samfundet og udviklingen af litteraturen. Det er f.eks. dender fantasy-serie som ligger til grund for a games of thrones-serien, som Nicolaj Coster-Waldau spiller skurk i. 5 * 1000 sider (det var fem). Wåuw. Nogle nye digtsamlinger. Nej, din er ikke med. Og så læste jeg også noget andet, men det var ikke fra i år. Vildt nok.
Arkiveret i: reklame
For en uge siden udgave KRONSTORKEN jo Jeg er fluen af Thomas Krogsbøl, som vi så idag, fredag fra 20 til 24+, fejrer på MAYHEM. Der vil være musik ved Claus Handberg og Michael Mørkholt (som også har lavet omslaget) plus afspilning af bogens playliste, lissom der vil være øl (gratis: et kvantum i alle tilfælde) – og mulighed for at diskutere f.eks. dether eller dether med forlæggerne eller bare snakke lidt løst og fast og hoppe lidt rundt som en bold. Sige tillykke til Thomas, der har skrevet en digtsamling i top.
Kom! Du er meget velkommen!
Arkiveret i: citat
Hvad det dog er for en Lyst at have skrevet en Bog! Thi dette er en daarlig og sværmerisk Tale, der da derfor ogsaa sjeldent høres og aldrig har Tidens Stemme for sig, at Tankens Syslen under Arbeidet, at Hjertets Banken i Overveielsens Uro, at det indre Menneskes Rødmen og Blegnen i Anen og Omfavnen, i Søgen og Finden skulde være det Skjønneste. Nei det Skjønne, det Herlige, det Belønnende – og Bogens Betydning kommer først bag efter. Hvad det er for en Lyst at have skrevet en Bog, der ikke skylder en uforklarlig indre Trang sin Oprindelse, og derfor er uvidende om, hvorvidt den passer ind i Verden, ja er undselig og beskæmmet som en syndig Forelskelses tvetydige Vidne, nei! en Bog, der er Frugten af et Fornuftgiftermaal mellem Forlægger og Publikum, skreven som Forlæggeren vil have det og som Tiden fordrer det, en Bog, hvis Tilblivelse blev vitterlig for Alle ved betimelig Tillysning, en Bog, for hvem Kritiken allerede har en Goldamme i Beredskab, en Bog, der udgives i det beleilige Øieblik til Gavn for Alle: for Forfatteren, Forlæggeren, Bogtrykkeren, Bogbinderen, Anmelderen, Læseren.Naar man vil udgive en Bog, bør man først betænke, paa hvilken Aarstid den skal udkomme. Aarstiden er af uhyre Vigtighed. I denne Henseende ere alle de viseste og bedste Mænd enige om, at Nytaar er Øieblikket; thi det gjelder om Bøgers Udkommen ved Nytaarstid, hvad Holophernes siger om Slaget paa Patrontasken: uden dette giver jeg ikke en Pibe Tobak for det Hele.Naar man vil udgive en Bog, da forvisser man sig dernæst om, at man vil gavne. Til den Ende spørger man en Forlægger, eller et philosophisk Hoved eller sin Barber eller en Forbigaaende om, hvad det er Tiden fordrer. I Mangel deraf hitter man selv paa Noget, hvorom man ikke glemmer at sige, at det er Det, som Tiden fordrer. Der er nemlig ikke givet Enhver Sjelsstyrke til at forstaae Tidens Fordring, saa meget mindre som det kan synes den Tvivlsomme, at Tidens Fordring er mangfoldig, og at Tiden, skjøndt een, har ligesom Maren Amme flere Røster.See alt Dette haver jeg gjort, og derfor overrækker jeg glad min i enhver Henseende særdeles elegante og nitide Nytaarsgave til et høistæret Publikum. Jeg har Intet forsømt for at turde smigre mig med, at den vil komme Læseverdenen og fornemlig enhver Familie, der festligholder Jule- og Nytaarsaften, beleilig, da den i alle Maader vil kunne tjene som en smagfuld Præsent, der endog vil kunne anbringes paa Juletræet selv ved Hjælp af en Silkesløife, der er anbragt i det forgyldte Futteral.(…)
Arkiveret i: blogroll
Mikkel Thykiers diagnosticering af litteraturen som begivenhed i ”Over for en ny virkelighed”, at den enkelte bog forsvinder hurtigere end fanden får sko på, og den derfor er blevet løsrevet fra det fælles, nok noget i retning af den ofte omtalte borgerlige offentlighed plus at denne offentlighed qua sin manglende forbindelse til litteraturen ikke længere forstår den, fordi de æstetiske skred (fremgang!) i litteraturen ikke er sevet ind (dvs. ned). Offentligheden er simpelthen for træg.
Som sådan dur det ikke længere at skrive litteratur, der forestiller sig, at den skulle have et ærinde til fordel for det fælles bedste. Litteraturen må tage vilkåret på sig, og derfor udfoldes i partikulære rum, hvor inventaret (gode forfatter + kloge læsere + fede bøger + selvbevidste oplæsninger + smarte tidsskrifter) er opdateret (og selvproducerende), dvs. i stand til at kunne følge med tiden. Det er der en vis sandhed i.
Men problemet er, og der er et problem, at litteraturen fortsat er en klump. Selv MT reproducerer klumpformationen ved den bestemte form ental: litteraturen = klumpen. Klumpen er en udifferentieret masse, hvis eneste egenskab er kvantitativ – hvor stor er klumpen, hvad er massefylden (og dermed: hvor stor tyngdepåvirkning har den på den anden klump, offentligheden)? Lissom spørgsmålet bliver: hvor stor del af klumpen udgør det enkelte værk? Klumpformen hænger sammen med bogens karakter af at være et kapitalobjekt, og som sådan er det i denne egenskab, at de litterære institutioner behandler den. Det store forlag er interesseret i at klumpen bliver så stor som muligt (som kapitalgenerator), anmelderne i, at opsuge så meget af den, så længe den kan virke til at gøre deres egen klump (pressseklumpen) så stor som mulig, litteraturstøtten i at offentlighedspåvirkningenen maksimeres (for legitimitetens skyld),bogskrivningen som profession osv.
Det er med andre ord lige meget, hvordan klumpen virker, bare den virker.
Modstrategien bliver tilsvarende at opløse klumpen, dvs. differentiere den, og som sådan udskille et stykke af klumpen, omprogrammere denne mindre klump til en maskine, der virker på en bestemt måde. Når dette sker i et tilpas stort omfang, vil litteraturen blive en maskinpark, men en park, der har mange forskellige funktioner. En sådan bevægelse håber jeg på kan iværksættes, hvis jeg skal mene noget på et generisk niveau.
Arkiveret i: blogroll
Stefan K. skriver om Mikkel Ts “Over for en ny virkelighed” på sin blog:
“Det er flot formuleret, men forbliver en smule infantilt, naivt om man vil. Noget man ikke kan gå i dialog med, og dialogen er vel det, han vil, eller hvad”
og citerer Mikkel:
“det kritiske niveau i aviser og litterære tidsskrifter, selv dem der reklamerer mest for deres litterære interesse, er på så lavt niveau, at det er umuligt at forholde sig til det.”
“Men ak og ve, ingen gider at gå i dialog med en en forurettet teenager, som tror at hele verden er på nakken af ham eller hende. Den verden, og den virkelighed findes desværre ikke. Kun i teenagerens eget hoved.”
Arkiveret i: blogroll
“den fredfyldte krimistemning viser, i hvor høj grad kunstnere i nogle tilfælde får fremmet deres gode egenskaber ved at skabe for et frit marked.
Og dermed også er mentalt og materielt langt fra det nid og nag og statusræs, som den demonstrative offermentalitet der ind imellem præger de dele af litteraturen, hvor man skal bruge tid på at intrigere og kæmpe om de samme begrænsede støttemidler, udvalgspladser, magtpositioner og så videre.
Digteren Mikkel Thykier har ligefrem netop udgivet et helt lille manifest om, hvor på samme tid uretfærdigt og lækkert og kreativt det er at være overset.”
Arkiveret i: blogroll
Jeg rykker en del af min personlighed over på Kronstorkbloggen, men kun den mere nøgterne del. Foreløbig mangler de mere interessante indlæg, men de kommer. Det lover jeg!
Arkiveret i: blogroll
Min komplekse litteratur er en avanceret undersøgelse af undertrykkelsesmekanismer og stedernes betydning for oplevelsen af identitet.
Min komplekse litteratur arbejder på flere niveauer.
Min komplekse litteratur er naturligvis lidt kedelig men det er meningen for at læseren kan blive sig bevidst om sin egen væren til stede i rummet, lige her, lige nu.
Min komplekse litteratur gør op med narrative skemaer, hvori der er indlejret et kapitalistisk værdisystem, og sætter istedet en seriel komposition, hvor værdisætningen er overladt til læseren, dig.
Min komplekse litteratur har en ustabil udsigelse, jeget er ikke sig selv længe af gangen.
Min komplekse litteratur er interesseret i etiske, ikke moralske, spørgsmål.
Min komplekse litteratur lægger op til flere forskellige tolkninger, der måske ikke alle er lige gyldige.
Min komplekse litteratur stræber efter at nå den forudsætningsløse læser. Når det ikke lykkedes, så er der mange årsager til det, men en af årsagerne er, at det kan være svært for den forudsætningsløse læser at forstå, at min komplekse litteratur kræver tålmodighed, at gevinsten, de fine små indsigter, ikke kommer sådan automatisk.
Min komplekse litteratur er udstyret med et patriarkalsk blik og kigger vurderende på læserens kneppeværdi.
Min komplekse litteratur producerer store maver.
Min komplekse litteratur underminerer bogen som medie og institution.
Min komplekse litteratur virker frigørende, indirekte, effekten som ringe i vandet.
Min komplekse litteratur er ironisk, men kun på overfladen. Når man dykker længere ned vil læseren opleve stærke følelser og møde store spørgsmål.
Min komplekse litteratur bruger selve sprogmaterialet til at skabe den koheræns, som i mere primitiv litteratur skabes ved opfyldelsen af genreskemaer.
osv.
Arkiveret i: blogroll
Jeg bevæger mig ikke ret meget
sidder sådden ved min bærbare
og drikker lidt kaffe, tjekker post
blogs og nyheder.
Det meste af dagen.
Og jeg hører musik
ser måske en film
kommunikerer med venner
skriver måske et digt.
Men det er kun ind i mellem, at jeg skriver et digt.
Når jeg ikke har andet at lave.
Når jeg keder mig vel rigeligt ved det almindelige.
Når jeg ikke gider andet.
Jeg sidder lige her på fjæset
drikker lidt kaffe
ryger en smøg
arbejder ikke.
Nej, jeg arbejder ikke.
Arkiveret i: blogroll
Sad lige og så tv nogle mennesker der snakker om politik, da jeg kom til at tænke på denneher tekst fra Raymond Queneaus Stiløvelser i ikke uvæsentligt Otto Jul Pedersens oversættelse:
“
Sondringer
I en bus (ikke at forveksle med en nimbus) så jeg med mine øjne på stilke (og ikke med mine testikler) oh! en person (ikke Ole Sohn), som på hovedet bar en hat af blød, blå filt(og ikke af bluff-ilt), en filthat, der var omsluttet af en flettet strik (og ikke af en stækket flik). Han besad (og ikke han, B, sad) en lang hals (ikke en hang til vals). Da der i mængden var lidt puffen (ikke fordi han i længden var ved muffen), forandrede en nyskommende rejsende (ikke en kommende rejes nys) hans naturlige leje (og ikke lejede lige hans natur). Manden blev sur (og ikke anden smed sit bur), men da han så en ledig plads (og ikke en le i glas), ilede han afsted (og ikke i lede Hannas sted).
Senere lagde jeg mærke til ham (ikke ti lærkers ham) foran Saint-Lazare-stationen (ikke Sankt Ansgar-stadionet) i samtale med en ven (og ikke ventende på en same) om en knap til en overfrakke (som ikke må forveksles med en tilrakket overknap).
”
Arkiveret i: blogroll
har Forlaget Kronstork udgivet Peter-Clement Woetmanns nye bog, Mit indre Pompeii, der måske kan beskrives som en digtsamling. Det har de fleste læsere her på bloggen sikkert opdaget, men det er alligevel altid værd at nævne. Selvom eller måske netop fordi jeg har siddet vældig meget med den, så sys jeg den er svær at beskrive på en ordentlig, en fyldestgørende, måde. Så mens jeg lige venter på anmeldelser, der kan opklare tingene, så her et citat:
Hvad er der mere at sige?
Kødet vi arbejder med, er hinandens
kød
Kødet vi arbejder med, er hinandens
kød
Arkiveret i: blogroll
TIL www.cottagegrove.dk. Jeg anbefaler i første omgang, denne side: http://www.cottagegrove.dk/Home/language-poetry/oplaesninger, og så trykke på alle playknapperne. Rasmus Graff mangler noget. Men han har heller ikke læst artiklerne endnu.
Arkiveret i: blogroll
Klokken 21, Råhuset, spermen spiller først.
Dette er dødt land
Du må melde dig ud mand
Falde ud i fragmenter og gas
Skrue op for den bas
Blot blanker det selve nu
Og strækker op til den dans
(…)
Dette er dødt land
Du må falde lidt ud mand
Slingre som en ældgammel bus
Banke ind i den bank
Her fucker det hele op
Og klakker op til den dans
(…)
Dette er dødt land
Du må fucke helt ud mand
Lalle henover dette kort
Knalde din grimme chef
Tak for ingenting lort
Og nakker jeg til den dans
Arkiveret i: blogroll
Seminar om forlaget Arena og modernisme
Torsdag d. 30. september 2010
på Københavns Universitet Amager i lokale 23.4.39
Seminaret søger at komme grundigt rundt om forlaget Arena (1953-1988) og vise en hidtil upåagtet modernisme i dansk prosa. Fra litteraturhistorisk, boghistorisk og litteratursociologisk side belyses Arenalitteraturen af to litteraturforskere og en litteraturkritiker, mens de to gamle Arenaforfattere Jens Smærup Sørensen og Bent Vinn Nielsen ser kærligt-kritisk tilbage på forlagets virke i 70′erne og 80′erne.
10.00-10.15 Velkomst ved Anders Juhl Rasmussen
10.15-11.00 Erik Skyum-Nielsen: Arena set i samspil og modspil med 70ernes og 80ernes teori og litterære kritik
11.00-11.45 Anders Juhl Rasmussen: Hvad er Arenamodernisme, og har litteraturhistorien brug for begrebet?
Kaffepause
12.15-13.00 Jens Smærup Sørensen: Enegængerforeningen
Frokostpause
14.00-14.45 Lars Bukdahl: Arena i vores hjerter og på vores bogreoler (og i papirmøllen)
14.45-15.30 Bent Vinn Nielsen i samtale med Erik Skyum-Nielsen: Hvad Arena var og trods alt ikke var
Seminaret arrangeres af ph.d.-stipendiat Anders Juhl Rasmussen og lektor Erik Skyum-Nielsen, og er åbent for alle.
////////////////////
Kom dær, jeg er dær.
Arkiveret i: blogroll
Var lige lidt travl med dether nye forlag, Forlaget Kronstork, og udgivelsen af Antologi 2010, der ligger lige her på bordet og i kasserne, der tårner sig op i stuen, og som allerede bliver sendt afsted til alle mulige mennesker ude i verden. Det er dejligt. Der lige et par billeder af bogen her:
Den udkommer på tirsdag. Dernæst er der endnu en bog på vej. Uha, det er spændende.
Arkiveret i: blogroll
En blogger kom drivende
ude fra internettet
den sidder her nu
og skriver polemik fra sin stol
om lidt driver den tilbage
til naturen
Arkiveret i: blogroll
De unge. De ældre. De gamle. De unge. De yngre. De døde.
De døde. Mine kommende sønner/døtre. Jeg ser dem for mig.
Hånden. Min hånd. Hånden. Din hånd. Tungen. Vores tunger.
… slår op i sandhedens stok (sandheden som begivenhed!) og k******s evige røvhul,
altid røvhul.
Sæt dem på kunststøtte så de lærer det. Der er forskel. Der er ikke forskel.
Iværksætte det mangfoldiges hævn. Et tog allerede kørt, hvor skal det ende?
Hvor vil det ende?
Arkiveret i: blogroll
Den 7. juni udkommer fjerde nummer af TRAPPE TUSIND.
90 sider om oprigtige i’er, havscener og åbne strategier, antiamerikanisme, triviallitterær guldliberalisme, firmahorror, tusindkønnethed og alle smaablomster, trip, trip, trip. Dertil præsenterer vi en maquette-sans-qualité, en intet mindre end sensationel oversættelse af en transskribtion af en samtale mellem Giorgio Agamben, Eric Hazan med mange flere om Tiqqun.
90 sider med bidrag af Jenny Tunedal, Lea Løppenthin, Kasper Skovsø Møller og Nicklas Freisleben Lund, Henrik Torjusen, Mads Peder Lau Pedersen, Tue Løkkegaard og Asger Schnack.
Tidsskriftet koster 30 kr. og kan erhverves i et udvalg af boghandlere eller gennem abonnement.
I anledning af udgivelsen inviteres der til solskinsreception i det fri. Fra kl. 13 byder vi som vanligt på kølig rosé, sprøde, salte stænger og splinternye tidsskrifter. Der sælges også ud af bagkataloget, og vi byder selvfølgelig på særligt attraktive pakketilbud.
Al denne herlighed kommer til at foregå ved den omvendte båd på Islands Brygge. Hvis, hvis, hvis det skulle regne, storme eller sne rykker vi indenfor i Roland Bar, Karen Blixensvej 1. I begge tilfælde lægger vi op til at man selv medbringer øl.
Kom og dans med os: Luft den hvide hud, fejr den sommer!”
Arkiveret i: blogroll
“den individuelle stemmes autoritet og troværdighed undermineres af den strøm af personlige beretninger, som dagligt findes i de elektroniske massemedier. Den personlige stemme er ikke længere et priviligeret sted for sandhed og indsigt. For at forblive åbent må det sproglige udtryk i litteraturen i stedet medreflektere den sammenhæng, som det er udsprunget af. Stemmen som bærende element i teksten afløses af teksten som konstruktion”
Arkiveret i: blogroll
HØRER BEFORE MEGET HØJT I MINE ØRER MENS KIZAJA SIDDER INDE VED SIDEN AF OG BANKER PÅ PÅ SIN OPGAVE. SOM OVERSPRINGSHANDLING SKRUER JEG OP OG HYPER DEN ANTOLOGI FORLAGET KRONSTORK SÆTTER I VERDEN (OG SOM JEG BURDE ARBEJDE PÅ EFTERSKRIFTET TIL JEG GÅR IGANG LIGE OM LIDT JEG ARBEJDER MEST EFFEKTIVT EFTER MIDNAT JEG SKAL GÅ OG LAGRE HELE DAGEN OPHOBE MØRKT STOF INDE I HJERNEN OG DET SKAL HAVE TID TIL AT GÆRE) OM EN MÅNEDS TID NÅR ALT GÅR VEL: BEMÆRK DETTE. JEG OVERVEJER OGSÅ HVAD JEG SKAL SIGE OM HVIS JEG VAR KUNSTNER OG HVIS EN MORGEN EN HITTEVOKSEN AF M. LARSEN OG M. LARSEN NÅR JEG SPRINGER UD SOM PANELDEBATDEBATØR INDE PÅ FORFATTERSKOLEN MEN DET SKAL JEG FØRST TÆNKE PÅ FOR ALVOR I OVERMORGEN DET ER HELDIGVIS IKKE NOGLE TOTAL NEDEREN BØGER DER HANDLER OM AT BLIVE MAND ELLER KVINDE OG KOMME OP I ALDEREN OG MAN VED IKKE MED SIT FORHOLD TIL SIN FORÆLDRE ELLER SIN KONE ELLER MAND ELLER BØRNENE ER VED AT BLIVE STORE OG MAN BOLLER UDENOM ELLER HVAD MAN NU GØR OG FØLER SIG TOM INDENI OG VERDEN ER IKKE SÅ NÆRVÆRENDE SOM DEN VAR DA MAN VAR BARN ELLER UNG OG SKRIVER LIDT OM DET FORDI MAN NU ENGANG ER FORFATTER ELLER UHU DIGTER OG SÅ ER DET DET MAN GØR OG MAN MENER AT DETDER POLITISERING ER NOGET MAN ER KOMMET OVER OG DETDER SEERIDENTITET ER HELT SIKKERT OGSÅ NOGET MAN ER OVRE OG HVAD VI ELLERS HAR AF UMULIGE POSITIONER OG DETDER I DET HELE TAGET MED AT BARE FORDI AT MAN ER FORFATTER BETYDER DET JO IKKE AT MAN ER NOGET SÆRLIGT ANDET END ALLE ANDRE SÅ MAN TÆNKER AT DET ER OK BARE AT SKRIVE SÅDAN LIDT NOTATER OM DET DER LIGE ER I NÆRHEDEN MEN PÅ EN SÅ GENNEMSIGTIG MÅDE SOM MULIGT FORDI DET UHU SKAL JO IKKE HEDE SIG AT MAN STADIG TROR PÅ LITTERATUREN SOM ANDET END EN MULIGHED FOR AT NUANCERE EN VERDEN AF MEGET SMÅ DETALJER SOM ALLE KAN FORHOLDE SIG TIL OG KENDER FRA SIG SELV ELLER TV KRYDRET OP MED NOGLE SOFISTIKERET INTERTEKSTUALITETER SOM KUN DE MEGET UDDANNEDE FANGER OG SOM UNDSKYLDNINGER FOR AT MAN IKKE TØR TÆNKE SELV MEN DET ER FAKTISK NOGLE RET FEDE BØGER SOM JEG IKKE HELT ER SIKKER PÅ HVORDAN JEG LÆSER MEN SÅ MÅ JEG LÆSE DEM IGEN OG DET GØR IKKE NOGET DET ER HELT ALLRIGHT DET ER FAKTISK FEDT JEG VED ALLEREDE HVOR MANGE STJERNER JEG VILLE UDDELE HVIS DET VAR DET DET HANDLEDE OM (FIRE OG FEM).
Arkiveret i: blogroll
Person fra New York, Berlin, Damaskus, Den Store Verden:
her gik man og troede, at den store udjævning af højkultur og lavkultur
for længst havde fundet sted
at vi alle har indset
at dualismerne kun er med til at begrænse os
jeg snakker ikke jeg skriver
MIN BOG ER SKREVET OG IKKE SNAKKET
det må være til at forstå
det en ironisk gestus
men også undersøgelse af forholdet mellem
det ene og andet
hjemme og ude
det er IKKE patetisk
det er ironisk og fænomonenologisk
inspireret åndeligt afsæt til en refleksion
over det ene og andet
Danmark er så småt og SUT så dum
Kor: JANTELOV JANTELOV JANTELOV
jeg er ikke kulturkonservativ
jeg hyler mangfoldigheden
jeg er ikke kulturkonservativ
religionen er dum, den gider jeg ikke beskæftige mig med
her skrives ikke politisk, ideologisk litteratur, som vi kender den fra 1970′erne
den slags litteratur er som regel hverken god eller interessant kunst
nej
det ved alle
det er ikke en fordom
det er en undersøgelse af alt det kedelige
det er et eksperiment med alt det kedelige
det er en dekonstruktion af alt det kedelige:
ingen stræben efter kernefamilie
ingen stræben efter hjemstavn
ingen stræben efter identitet
det er min intention
Kor: JANTELOV JANTELOV JANTELOV
mit ironiske jeg er helt tømt og helt vildt
jeg jeg jeg stemmer SF
den borgerlige regering er dum
jeg jeg jeg stemmer SF
det er også min intention med min tekst
den borgerlige regering er provinsiel
og dens grimme mennsker er grimme
mine sætninger er flotte
jeg hyler mangfoldigheden
jeg er ikke kulturkonservativ
ja
se: der: stedspecificitet (Herlev)
se: der: postkolonialisme (banan)
se: der: postlanguagepoesi (hvor er mit brokbind?)
Arkiveret i: blogroll
streger i sandet
fodspor i sandet
flere streger i sandet
“vidner om begivenhed (i virkelighed)”
endnu flere streger i sandet
og se! flere fodspor i sandet
“her var dans (i virkelighed)”
kyst skumring spring
ny dag;
ingen streger i sandet
ikke spor af spor, overhovedet:
Arkiveret i: blogroll
For i Danmark er to skaldede års studier på Forfatterskolen det samme som en livslang litterær blåstempling. Skriver Leonora Christina Skov, og det er faktisk rimeligt sandt. Vagt i gevær: Adgangen til kunststøtte bliver lettere ligesom adgangen til forlagenes (Gyldendal) vilaverkunstforalmenvelletbrandingpulje bliver det. Både staten og Gyldendal har brug for legitimering, og der træder Den Gode Litteratur velvilligt til. Det kommer der mange kedelige tekster og bøger ud af (ikke mindst: alle de ansøgninger der bliver skrevet!), men så står forfatterskoleforfatterne også på egne ben. Det gør de altså. Alligevel. Alternativet. At den såkaldte genrelitteratur er god fordi den er genrelitteratur? Nej. Hvis alle disse krimier og shoppingbøger hæver sig op over massen af generisk mønstrede bøger (en roman, en digtsamling kan også være en kliche på makroplan, det er vel det, det handler om; og: kliche = død), så skal de nok få deres anerkendelse. Men der er så mange bøger, og de er så ens. Det kan ske, at de gør det, og at de får den. Ligesom det er muligt at bruge både klicheen og genren produktivt, som i interessant, men det kræver en vis negation. Men det er næppe det, der gælder primært på den krimimesse… Jeg læser ikke alle de bøger, livet er for kort. Sådan er det. Lev med det. Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke er muligt, at der blandt krimimessens bøger er virkelige mesterværker, eller bare gode bøger, der fortjener kunststøtte uden at få det, og fortjener at blive læst – og det er vel det det handler om – af de gode læsere, litteraterne og de andre forfattere, og af mig. Jeg kommer til at tænke på. På krimimessen – gider alle de krimiforfattere virkelig at læse hinandens bøger? På forfatterskolen – gider de virkelig at læse hinandens bøger? Sådanne spørgsmål er selvfølgelig meningsløse… Der må være nogle virkeligt gode krimier derude. Jeg har prøvet at læse hende Skov, og det var en forfærdelig, en FORFÆRDELIG prosa. Men, kære læsere, kender i nogle krimier eller bøger for kvinder i 30’erne, der er sygt gode? Hvis det er tilfældet, så læser jeg dem gerne, og inviterer forfatteren til at optræde midt i den smalle litteraturs hjerte, men jeg kan desværre ikke byde på kunststøtte.
Men det er sandt, at det er blevet og er et litterært kvalitetskriterie (I VISSE MEGET SPECIFIKKE MILJØER I KØBENHAVN HVOR ALLE KENDER HINANDEN OG IKKE GIDER STRØGE DERES SKJORTER OG SOM HELE TIDEN SIGER SÅDANNOGLE KLOGE ORD FOR AT VIRKE KLOGE OVERFOR HINANDEN OG FOR AT SNYDE DE ALMINDELIGE MENNESKER) at bryde med genren. Som vores – for tiden – mest væsentlige digter Lars Skinnebach (værdsæt ham, middelklasserøvhuller) skriver i sin genrebog:
”; at henvende mig til en offentlighed f.eks. fordi afstanden mellem her og der muliggør en utopisk tænkning (i i i hukommelsen er utopierne reelle) Digtet har måske en overordnet, men tom værdi, er på forhånd værdisat og bestemmende for hvilke ord og sætninger, der kan bekræfte den værdi (udfylde digtet, hvis man tænker genren som en form, beholder) og gør at jeg kan vurdere tankerne, dvs. si dem, så kun de fineste daler ned over et du. Det var det jeg fandt ud, at hvis man ændrede værdisætningen af digtet, af formen, så ville kriteriet for udvælgelsen af hvad der kunne optræde i digtet også ændre sig. Det samme gør sig vel gældende i virkeligheden i virkeligheden
Kh
Lars”
Det handler om politik, og det er ikke for sjov. Blot at udfylde genrelitteraturens skemaer er mangel på respekt over for det du, der er læseren, og leder direkte videre til facismen (eller i den danske middelmådigheds verden: DF og Sandholmlejren). Ak! …………. jeg vil tilføje, at det væsentlige problem i hele denneher bred-smal, genrelitteratur-kunstlitteratur-tænkning er, at den betyder, at litteraturen enten må stå i statens (kunstens) eller markedes (genrens) tjeneste, og det er netop det det handler om, at gøre modstand. Mod magten og for mennesket.
…
Jeg selv er i den heldige position, at jeg ikke blev optaget på forfatterskolen, ikke har modtaget kunststøtte og ikke er på et forlag. Jeg er ikke holdsat. Jeg skriver ikke bøger, men jeg skriver og virker alligevel (skriften binder sig til magten, det talte ord unddrager sig den). Hæ. Litteraturen, LITTERATUREN, kan ikke respektere alle disse anerkendelsesskemaer, som de kedelige forfattere hele tiden underlægger sig (for det handler om dem selv). Det jeg mener er: Op i røven med Grøndahl, op i røven med Frank og op i røven med Forfatterskolen.
Arkiveret i: blogroll
JEG arrangerer det blandede så det forbliver
og langer det ubemærkede over disken til dig
så: vi bliver herlige i very altmodische modi
som om! der sku være mere i det end da
da det skete virkede det det virkede som om
som om det var naturligt men det var det ej
det var det ej
det
det spredte jeg
spredte du spredte
og spurgte: hvor vil det ende?
JEG deler det hele, splittelse! min menneskeret
og jeg og mit sprog og også denne krop eller dins
– de ka alligevel stort set være det samme –
deler det ud, spredtheder på pixeldetaljeniveau
under sandt, ja sandt, brugerdrevet indhold :( –
looker liker deiner teufel og dansede mønstrer
over min forsikrede røv: love, mågefjæs :)
JEG falder over en polititik
sætter den i forbindelse med dig
lader den underlægge dig sig
og dermed –
i nærværende angstsexiness
må jeg med beklagelse meddele dig
jeg må dele det med dig
du kan intet gøre
du skal dø, hahahahaha! – hæ
LAD os lime noget sammen sammen
eller sy og falde ud i en smuk lignelse
du og jeg
læser og skribler
netop denne orkide
netop denne
i smertens langmodige pine
dette tiktak mod pludselig død
og fucking flimrende rastlåse: JEG
ku fucking smadre dig lortefjæs
min kære læser.
JEG henvender mig til dig
for at gøre opmærksom på de store og alvorlige udfordringer som verden står overfor
for at få dig til at indse at vi bliver nød til at stå sammen hvis vi skal løse de
store og alvorlige udfordringer som verden står overfor.
LAD os stå noget sammen sammen
og nikke til de gamle
i ærbødighed, overbærenhed
nærme latterens skræk sig
fucke del og helhed op
i digterens gnavne gab…
det er ikke en løsning men en plan.
Arkiveret i: blogroll
Jeg har meget tøj på
det har du ikke
mit hår er kort
og jeg kan li sport
det er ikke min fejl
jeg kan ikke blive kvinde
jeg er en mand
Jeg føler ikke noget
men det gør du
jeg kan ikke blive kvinde
jeg er en mand
mit hjerte er koldt
og min pik er stor
det er ikke min fejl
Jeg tjener mange penge
du arbejder med mennesker
min ambition er vild
og min empati er lille
det er ikke min fejl
jeg kan ikke blive kvinde
jeg er en mand
yeah
jeg kan ikke blive kvinde
jeg er en mand
Arkiveret i: blogroll
I ANLEDNING AF BENT LARSENS 75-ÅRS FØDSELSDAG AFHOLDES DER FEJRINGSARRANGEMENT I SKAKFORENINGEN ØBRO. Det foregår torsdag d. 4. marts på Rosenvængets Allé 31, kld., 2100 København Ø, med programmet:
Program (cirkatider):
Kl. 19.30: Velkomst.
Kl. 19.35: Foredrag ved Jan Løfberg.
Kl. 20.10: Telefonopringning til Bent Larsen, hvor vi ønsker ham tillykke med dagen.
Herefter en pause, hvor ØBRO og KS byder på en lille forfriskning.
Kl. 20.45: Fremvisning af TV-udsendelser med Bent Larsen ved Jens Kristiansen.
Kl. 21.55: Afslutning.
